KAMPEN OM MOTIONSMILLIONERNE

 

FOR STØRRE TEKST  HOLD Ctrl NEDE OG DREJ PÅ MUSENS HJUL

Nedenstående artikel blev censureret bort af ATLETIK NYTs redaktion, fordi et medlem af redaktionen er ansat i AARHUS MOTION. 

I de seneste år er kampen om motionisterne og deres penge i form af startgebyrer spidset voldsomt til, og en række virksomheder og firmaer er trængt ind på det marked, som idrætsklubberne har opbygget gennem de seneste mere end 30 år.

Et af de mere specielle eksempler på dette er ”Alt for Damernes” etablering af ”egne” motionsløb. Det er specielt, fordi damebladet ikke nøjes med at konkurrere med arrangementer, som det tidligere har været en af sponsorerne på og markedsført sig gennem, det placerer også løbene på datoer og lokationer, som generer de arrangementer mest muligt, som klubberne har stået for, og fortsat står for.

Men ikke nok med det. Damebladet – eller rettere Egmontkoncernen - anlagde sag mod en af disse arrangører, Atletikklubben SPARTA. Det var der en fyldig omtale af i ATLETIK NYT nr. 2-2011, herunder den byretsdom der var gået SPARTA imod. Som tidligere nævnt ankede SPARTA  dommen til landsretten og sagen bliver afgjort den 17. december.

I ATLETIK NYT nr. 8-2011 bragte jeg en grundig omtale af den – desværre – negative udvikling i deltagerantallet i de etablerede motionsløb, der har været de seneste par år, men der er dog også positive meldinger, således kan EVENTYRLØBET i Odense melde udsolgt i år med 24.000 deltagere.

Motionsløbene har jo set over en årrække været en lang række af succeser, som har tilført klubberne betydelige midler til gavn for såvel bredde som top, og mange steder kan man også se meget håndgribelige beviser på dette, som f.eks. netop SPARTAS nye klubhus og atletikhal.

Lørdag d. 12/5 var jeg i Odense, hvor Elitedivisonen tog hul på DT-sæsonen, og jeg fik der lejlighed til at se det fantastisk flotte og velindrettede klubhus som ODENSE GYMNASTIK FORENING har fået etableret der, ikke mindst på grundlag af indtægterne fra motionsløbene. På billedet man se hvordan – et fantastisk boost til klublivet.

Det er imidlertid ikke alle steder man kan finde den slags meget konkrete resultater af motionsaktiviteterne, snarere tværtimod.

AGF har gennem de seneste 30 år været en af de store aktører på motionsområdet, men noget er gået helt galt i den ellers hæderkronede og velmeriterede klub, og man kan i aprilnummeret af ”AGF BLADET” læse, at der er en presset økonomi i atletikafdelingen.

Hvordan kan det nu gå til ?

Det er jo ikke så mange år siden, at netop atletikafdelingen var en af de mest likvide afdelinger i AGF. Som arrangør af en række motionsløb, der genererede store indtægter, var AGFs atletikafdeling særdeles godt ved muffen, som en af de danske atletikklubber med den bedste økonomi.

Det gav særdeles gode vilkår for klubben, for trænerne og for de aktive, hvilket bidrog til et højt aktivitets- og resultatniveau.

Som arrangør af megaarrangementerne DHL-stafetten (30. gang i år),Danisco-løbene (29. gang i år) samt andre motionsløb som bl.a.Dronningerunden og Citykontoløbet, har der gennem årene været tale om en ganske betydelig omsætning og et markant overskud, nu med halvmaraton og kvindeløbene som de senest tilkommende.

Dette kan konkretiseres med nogle nøgletal vedr. motionsaktiviteterne i AGF:

NETTOindtægt: 

1997: kr. 198.000, 1998: kr. 209.000, 1999: kr. 288.000.

Af et medlemsbrev fra Atletikafdelingens bestyrelse fremgår følgende tal vedr. motionsindtægterne for 2002:

Omsætning: kr. 1.515.000 – NETTOoverskud: kr. 473.000.

Af en redegørelse udfærdiget af AGFs hovedformand Erik Meineche Schmidt i december 2004, fremgår det, at atletikafdelingen i de foregående 5 år havde en NETTOindtægt på i alt kr. 1,2 millioner fra motionsaktiviteterne.

Nu skriver man så at økonomien er presset i atletikafdelingen, så noget tyder på, at denne guldrandede indtægtskilde er tørret ud, og på AGFs hovedgeneralforsamling d. 30. april 2012 kom det så også frem, at den før så solvente atletikafdeling i 2011 havde måttet notere et underskud på kr. 242.455. Dette til trods for at den nu stort set kun eksisterer som løberklub.

To hæderkronede gamle medlemmer af atletikafdelingen, Ole de Paoli og Flemming Fisker Rasmussen, har siden midten af 1990erne forgæves igen og igen spurgt til sammenhængen mellem atletikafdelingen og motionsløbene, og vedholdende kritiseret den måde tingene foregik på, men er i alle årene blevet totalt afvist af AGFs hovedbestyrelse.

De fortsatte imidlertid med deres kritik indtil 2005, hvor AGFs ledelse, i et forsøg på at dække over forholdene og lukke munden på de to kritikere, fik dem ekskluderet af foreningen. Sagen kom derefter for bl.a. Danmarks Idræts-Forbunds appeludvalg, som i 2006, med en yderst sjælden 3-2 afgørelse, var meget tæt på at underkende eksklusionerne, og dermed åbne for den fortsatte mulighed for at få de reelle bagvedliggende forhold frem i lyset.

Senest blev sagen i 2010 behandlet i Byretten i Aarhus, som ikke fandt anledning til at ophæve eksklusionerne, og så var det sådan set bare at sætte sig ned og vente på, at det som de to medlemmer hele tiden havde advaret mod, så også ville ske. Og det er altså sket nu, og det kan konstateres dels, at AGFs hovedbestyrelse først og fremmest har haft travlt med at sløre, egen inkompetence, og hvad der reelt foregik, dels har håndteret hele sagen så ovenud pinligt dårligt, at guldgåsen nu åbenbart er blevet slagtet.

Meiniche Schmidt oplyste på hovedgeneralforsamlingen, at pengestrømmen stoppede helt tilbage i august 2011, og det fremgik desuden at hovedbestyrelsen i øvrigt ikke havde foretaget sig noget i den anledning.

Som det fremgår, er det ikke småpenge der er tale om, men det der vejer virkeligt tungt er, at de samme motionsløb fortsat vil blive afviklet og i forventeligt mange år fremover, men vel at mærke uden at der tilgår AGF en eneste krone. Ikke flere guldæg fra guldgåsen.

Hvor ender kronerne så nu? Ja, som det fremgår, er det endog meget svært at få et indblik i foreningens gøren og laden, og de mange underlige krumspring der er foretaget i forløbet, men det ligger fast, at det er ”noget” der hedder ”Aarhus Motion”, der nu står bag de mange motionsløb, som dette ”noget” på en eller anden måde har kunnet fjerne fra den oprindelige, demokratiske kontrol i AGF, og nu åbenbart helt har overtaget, hvilket er nøjagtigt hvad de to ekskluderede AGFere (samt undertegnede siden jeg i 2002 blev bedt om at gå ind i sagen) hele tiden har advaret om.

Der er tale om mange millioner her – rigtig mange millioner i de forløbne år og ikke mindst på sigt, og det er en sag med mange afledte omkostninger, eksempelvis skulle den advokat der førte sagen for AGF i DIFs appeludvalg, Jørgen Vangsgaard, have mere end 90.000 kr. for sin store ulejlighed, han er i øvrigt også næstformand i AGF, i en bestyrelse som også tæller – og har talt – flere advokater og revisorer samt andre af byens notabiliteter.

I det hele taget er det nemt at udpege de ansvarlige for hele denne utrolige skandale, eftersom det er alle de personer, der har siddet i AGFs hovedbestyrelse, med formand Erik Meiniche Schmidt i spidsen, mens denne sag har kørt, og som har gjort det mest utrolige for at hele affæren ikke skulle komme frem i lyset. I modsætning til lignende forhold i finansverdenen, har det her imidlertid, som nævnt, ikke skortet på advarsler og kritik under hele forløbet, så her må der virkeligt kunne gøres personligt ansvar gældende.

Allersenest er der så sket det, at Danmarks Idræts-Forbund via Dansk Atletik Forbund, har udsendt en meddelelse til samtlige foreninger om, at ”Aarhus Motion” ikke længere er en medlemsforening under forbundet, fordi ”Aarhus Motion” ikke kan/ikke vil leve op til kravene til en sådan. Hvilket selvsagt vil medføre ret uoverskuelige problemer for alle involverede parter.

Endvidere er det blevet klart, at ”Aarhus Motion” ikke er godkendt som en folkeoplysende forening i Aarhus Kommune, og derfor ikke er registreret i Sport & Fritids foreningsregister.

Der for mig at se kun én ting at gøre, den siddende hovedbestyrelse må gå af, og når en ny er valgt, bør den første gerning være at ophæve eksklusionerne af de to medlemmer, som man forhindrede i at sætte en stopper for dette vanvid.

Dernæst bør man nedsætte et troværdigt udvalg, som skal kulegrave hele denne betændte sag.

Det kan godt være at penge ikke lugter, men det gør omgangen med dem, især når der bliver mange af dem, så eksemplerne fra SPARTA og AGF bør virkeligt mane klubberne til den allerstørste forsigtighed, når der indgås aftaler i fbm. motionsløb, og det burde være en oplagt opgave for DAF/DIF at udarbejde en vejledning om, hvordan klubberne kan sikre sig i sådanne sammenhænge, ikke mindst med den store fokus der nu er på motion og breddeidræt.

 

For en fuldstændigheds skyld skal jeg nævne, at jeg har været medlem af AGF i mere end 50 år, og tidligere har siddet i AGFs hovedbestyrelse samt været formand for atletikafdelingen.

Georg Facius
2012