RAPPORT

  

NORDISKE MESTERSKABER I ATLETIK FOR UNGE UNDER 23 ÅR

NRGi PARK, ÅRHUS, 19-20 AUGUST 2006

 

 

I min egenskab af Danmarks eneste internationale atletikdommer, blev jeg af Dansk Atletik Forbund udpeget til at varetage opgaven som Teknisk Delegeret (TD) i fbm. ovennævnte arrangement. Opgaven som TD ved det pågældende arrangement indebærer, på vegne af samtlige deltagende nationer, det overordnede ansvar og tilsyn med såvel forberedelserne som gennemførelsen af den atletikmæssige del af arrangementet, samt rådgivning i øvrigt i relation til arrangementet som helhed.

I den forbindelse deltog jeg fra starten af i møder som blev afholdt af den Lokale Organisationskomite (LOC), bestående af personer fra Århus 1900 A/M samt en repræsentant for Dansk Atletik Forbund (DAF), ligesom jeg løbende modtog kopi af al relevant skriftlig kommunikation.

 

NRGi PARK

På et tidligt tidspunkt forsøgte jeg, naturligvis med LOC som mellemled, at få et møde i stand med en ansvarlig repræsentant for NRGi PARK (NP), med henblik på at drøfte arrangementet og afdække eventuelle problemer, og angav i den forbindelse, at jeg ville være til disposition ca. halvdelen af såvel juni som juli måned. Den 7. juli fik jeg fra LOC besked om, at NrgiParks ansvarlige for stadion, Johnny Christensen, ville kontakte mig og aftale et mødetidspunkt – dette skete ikke, og vi kom derefter åbenbart ind i en periode, hvor NP stort set var lukket ned. Den 7. august sendte LOC en mail til Johnny Christensen med forslag om, at der blev afholdt et møde og en gennemgang af stadion, og oplyste, at jeg ville være til disposition for dette fra og med den 15. august. Heller ikke dette er der mig bekendt kommet en tilbagemelding på, og jeg rykkede LOC for sagen den 16.august, fortsat uden resultat.

Under hele forløbet blev det gentagne gange oplyst af LOC, såvel i mødereferater, som på anden vis, at alt ville blive bragt i orden og at stadion ville være OK til arrangementet, og jeg modtog den 16. august kopi af en klargøringsliste fra LOC til NP, omfattende det totale behov for udstyr, rekvisitter og klargøring i øvrigt. LOC gav udtryk for, at listen var godkendt af NP og at alt ville blive leveret og være klar i overensstemmelse med den.

Enden på det blev, da det jo dårligt kunne trækkes meget længere, at Flemming Christensen (teknisk ansvarlig fra LOC) og jeg skulle mødes med personale fra NP, torsdag den 17. august kl. 15,00, altså godt et døgn før arrangementet skulle starte. Til min overraskelse viste det sig, at Johnny Christensen ikke var til stede, idet han  var taget på ferie i Sverige. Den person der åbenbart var den ansvarlige i hans sted, indledte med at fortælle, at han manglede personale til at udføre det nødvendige arbejde, og eksempelvis skulle bruge fire mand, for at kunne færdiggøre den ønskede opstregning, ligesom han gav udtryk for, at der var nogle ønsker og krav, som man ikke havde været præsenteret for i fbm. tidligere arrangementer.

For at få et overblik over situationen foreslog jeg, at vi gik en runde på stadion, men det viste sig, at den pågældende person ikke havde tænkt sig at deltage i denne, men lod en ung mand følge med os rundt, som så skulle notere ned, hvad der måtte være af mangler eller problemer. Da vi kom tilbage til mandskabskontoret måtte vi til min overraskelse konstatere, at den angiveligt ”ansvarlige” medarbejder var gået hjem, og åbenbart heller ikke ville være til stede den følgende dag.

Vi stod således tilbage med den unge mand, Patrick, som tydeligvis var det yngste og senest ankomne medlem af personalet, og han stod med en længere liste over fejl og mangler, som det ikke med rimelighed kunne forventes, at én mand kunne klare i løbet af den tid der var tilbage, så meget mere som hans overordnede jo også havde givet udtryk for, at arbejdet med opstregninger ikke kunne blive lavet færdig.

Situationen blev så i øvrigt ikke bedre af, at Patrick kunne fortælle, at han, som eneste tilstedeværende og ansvarlige på NP, om søndagen (20/8), foruden NM også skulle servicere håndboldspillerne fra FC Barcelona, som skulle træne i Arenaen. I øvrigt tilsyneladende uden nogen mulighed for at kunne støtte sig til, eller inddrage kolleger eller overordnede i problematikken.

Det skal understreges, at Patrick tog situationen særdeles pænt og positivt, og trods de umulige odds, herunder også et manglende kendskab til kravene til et atletikanlæg, og manglende information og instruktion fra sine overordnede, var indstillet på at tage fat på opgaverne fra en ende af, og han gjorde bestemt hvad han kunne i de tre dage, vi havde med ham at gøre, hvilket han efterfølgende også fik stor ros for.

Af de fejl og mangler vi kunne konstatere ved besigtigelsen skal nævnes:

Kasteburets net var hejst op, men der var ikke gjort noget for at stramme det op, og få det til at sidde korrekt.

Kastevinklerne til hammer/diskos samt til spyd var afsat helt forkert, som det fremgår af vedhæftede fotos, hvor den inderste linje er den korrekte, der efterfølgende blev streget op, og der manglede, som tidligere nævnt, flere af de bestilte kastebuer.

Nogle af de kastebuer der var afsat, bugtede sig voldsomt, og var i visse tilfælde endda afsat med to afvigende buer.

Højdespringsanlægget var ikke placeret der, hvor det normalt skal være til en konkurrence.

Sargen var flere steder ikke samlet ordentligt, ligesom den nogle steder var bøjet og skæv.

Planken til længdespring, som skal kunne tages op og flyttes, når der skal afvikles trespring, sad urokkeligt fast.

Et dæksel på tilløbsbanen til stangspring buede op i begge ender, således at det vippede, når man trådte på det (tydeligvis kørt over med et alt for tungt køretøj).

Der var ikke streget op til kuglestød, og vi fik at vide, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi man ikke kunne lave kridtstreger på underlaget (det er første gang jeg har mødt den problematik i mine 50 år med atletik).

Der var bestilt 5 tidsure til brug i de tekniske øvelser. Efter nogen søgen fandt vi to meget gamle eksemplarer, som reelt ikke kunne bruges, fordi de ikke viser sekunder, derudover fandt Patrick et par ”håndboldure” som udover at have den samme mangel, også var alt for små – nærmest at betragte som æggeure i denne sammenhæng. Patrick tilbød at køre til Odense for at få fat i nogle tidsure der. Det sagde vi nej til, eftersom der var så meget andet, han skulle tage sig af, og vi valgte derfor at forsøge at klare os med det for hånden værende, vel vidende, at der nok ville være nogle deltagere og leder, der ville trække på smilebåndet af disse amatøragtige Storm P-løsninger. Pinlige minuspoint til NP og arrangørerne.

På løbebanen hen mod vandgraven lå der nogle springstøtter som ragede ind på løbebanen og i det hele taget lå alt for tæt på denne, og ganske tæt på bommen ved vandgraven var der en opstilling af dækselelementer, som nærmest ville være livsfarlige, hvis en løber snublede (foto).

To fodboldmål var placeret umotiveret på atletikområdet i hver ende af stadion.

Generelt var der snavset omkring konkurrencestederne, og dette gjaldt også for tilskuerpladserne, hvor der desuden lå tomme flasker m.m.

Meldingen fra LOC til mig var hele tiden, at når tingene var på bestillingslisten, og man ikke havde hørt andet, så ville de også være til rådighed – sådan burde det naturligvis også være, men ovenstående viser jo desværre noget ganske andet.

Da vi om fredagen kl. 18,00 mødte op for at foretage en sidste besigtigelse, var det tydeligt at Patrick havde arbejdet hårdt for at få klaret nogle af problemerne men også, at han manglede den fornødne viden og information for at kunne klare opgaven. Han havde eksempelvis efter bedste evne forsøgt at stramme nettet til kasteburet op (foto), men desværre ikke på en måde, der kunne anvendes, og det stod klart for mig at LOC måtte finde nogle folk, der kunne tage sig af kasteburet og hjælpe med korrekt opstregning vedr. alle kasteøvelserne (herunder opkridtning til kuglestød). Det lykkedes at finde nogen, som sled i det frem til mørkets frembrud, herunder med det krumbøjede arbejde, at skulle male ca. 200 m forkert afsatte hvide streger med grøn maling. Alt dette var bestemt ikke til udelt tilfredshed for LOC, som i forvejen havde aftalt med NP at LOC, som en del af aftalen omkring arrangementet, skulle bidrage ved at stå for en lang række andre praktiske opgaver omkring klargøring af stadion og oprydning efter arrangementet.

Med NP er der tale om, hvad der grundlæggende er Danmarks bedste atletikanlæg, som desuden er et Team Danmark center for atletikken, og tilholdssted for to af landets store atletikklubber samt Århus Universitet, og som nyder bevågenhed og støtte fra mange sider, herunder Elite Idræt Århus, som lægger stor vægt på at tiltrække internationale arrangementer til byen. Det er derfor forstemmende, at skulle opleve det ovenfor anførte, og at skulle kæmpe med så mange problemer, når man ønsker at gennemføre et højt profileret arrangement, som deltagerne vil tage hjem og fortælle om i de fire andre nordiske lande, og som vil være et vigtigt emne på dagsordenen i samarbejdet mellem de nordiske lande, som det vigtigste fællesnordiske atletikarrangement.

Det kan vel næppe undgå at få indflydelse på valg af konkurrencested, næste gang der skal placeres et tilsvarende arrangement i Danmark.

Nævnes skal også, at der på de fleste atletikanlæg af en vis standard forefindes et separat rum til tidtagningsudstyr mv., placeret ud for målstregen. Dette er ikke tilfældet på EP, hvor udstyret må stilles op på en trafikeret gang, mellem tilskuerpladserne på tribunen, hvilket er meget lidt hensigtsmæssigt bl.a. fordi der er tale om meget følsomt udstyr, som skal operere med en nøjagtighed på en hundrededel- og i visse tilfælde en tusindedel sekund.

Et lyspunkt var der dog – udover Patrick - forplejningen, som var i top alle dagene og i enhver henseende. Der blev af nogle efterlyst kaffe og te, og det kan arrangørerne jo have i tankerne en anden gang, når der i øvrigt kun serveres postevand.

Forud for arrangementet var det noget overraskende at konstatere, at NM-arrangementet overhovedet ikke var omtalt, eller medtaget på terminslisten, eller på NPs og ”Århus Elites” hjemmeside, ligesom det heller ikke var nævnt i den publikation som udsendes af ”Århus Elite A/S” der driver NP.

Generelt må jeg sige, at jeg i mine mange år som international dommer og teknisk delegeret, ikke tidligere har oplevet, i fbm. et sådant arrangement, at komme til et stadionanlæg, hvor klargøringen var så mangelfuld og problematisk.

 

OFFICIALS

Efterhånden som tiden for NM nærmede sig, blev det klart, at det, bl.a. pga. sammenfald med flere andre arrangementer rundt omkring i landet, var meget vanskeligt at få tilsagn fra det nødvendige antal officials og hjælpere, og fra de nødvendige, rutinerede øvelsesledere. Med en stor indsats fra LOC lykkedes det til sidst at få besat de væsentligste poster. Under mesterskaberne måtte jeg dog konstatere, at der manglede hjælpere til løsning af nogle af opgaverne. I de lange kast manglede der en person til at betjene resultattavlen, hvilket betød at den official, der havde den meget vigtige opgave med at bedømme om et kast kunne godkendes eller ej, måtte forlade sin post for at betjene resultattavlen, og i nogle tilfælde stod og kæmpede med den (den pågældende tavle fungerede ikke særligt godt) samtidig med, at en kaster påbegyndte sit kast – en meget uheldig situation, som jeg tidligt gjorde LOC opmærksom på, men som det åbenbart ikke var muligt af finde hjælpere til.

Et andet problem var, at øvelseslederne hele tiden via intercom blev forstyrret af speakerne, som ønskede oplysninger om stillinger og resultater. I en af øvelserne overlod øvelseslederen derfor sin intercom til listeføreren, som slet ikke kunne overskue at klare begge dele, og følgelig, i hvert fald i et tilfælde, opgav forkert stilling, som jeg gik ind og korrigerede. Hvis man fremover ønsker sådanne løbende informationer fra øvelsesstederne, er det absolut nødvendigt, at der afsættes en person hvert sted alene til det formål.

Lige fra det første møde med LOC pressede jeg på med henblik på en opdatering af i hvert fald øvelsesledernes viden, ikke mindst fsva. de seneste regelændringer, og henviste blandt andet til informationerne herom på DAFs hjemmeside, ligesom jeg tilbød at stå for en gennemgang af regelændringer mv. LOC sørgede for, at der blev bestilt et antal internationale reglementer, og forsikrede mig at øvelsesledernes viden ville være up-to-date. I den sidste ende blev det arrangeret, at jeg kunne holde et kort møde med de enkelte øvelsesledere, efterhånden som de ankom til stadion på konkurrencedagen, og til det formål producerede jeg, for en ekstra sikkerheds skyld, et sammendrag af de væsentligste regelændringer, som de hver fik et eksemplar af. Jeg kunne da også konstatere, at i hvert fald et par af øvelseslederne ikke havde set eller hørt noget om disse ændringer. Når det er sagt, skal det også understreges, at afviklingen af øvelserne forløb stort set uden problemer og uden, at der blev nedlagt en eneste protest, så helhedsindtrykket af den tekniske afvikling var bestemt godt, selv om der nok er nogle, der har undret sig over, at kastedommeren med det røde og det hvide flag, skulle styrte frem og tilbage mellem sin plads og resultattavlen.

 

PROTESTER

Som nævnt blev der ikke afgivet nogen officielle protester. Til gengæld var der enkelte, regelrelaterede diskussioner med nogle af de deltagende landes ledere. I mændenes hammerkast blev jeg tilkaldt af øvelseslederen, som helt korrekt havde nægtet en deltager at anvende et knæbind. Pr. 1/1 2006 er det blevet præciseret mere nøjagtigt end tidligere (Rule 187.4), hvilke former for beskyttelses- eller støttebind etc. der umiddelbart må anvendes, og hvilke former der kræver en særlig tilladelse fra IAAF. Uheldigvis var nogle af landenes ledere åbenvart ikke bekendt med dette, så der opstod flere situationer, hvor vi måtte skride ind, til stor fortrydelse, ikke mindst for deltagerne. Mest ubehageligt var det, at vi i kvindernes hammerkast måtte kræve, at en finsk deltager skulle fjerne en ganske stor indtapning af lår, knæ og underben. Mens det stod på mistede hun muligheden for at kaste i den aktuelle omgang, og jeg tildelte hende et ekstra kast ved omgangens slutning, men hun havde meget svært ved at indse, at det var hende og hendes ledere, der var ansvarlige for problemet. Ledere som angiveligt heller ikke fandt anledning til at indgive en officiel protest.

Jeg talte bagefter med den finske leder, og gav udtryk for, at vi var kede af at disse problemer var opstået, og at det bestemt ikke var noget vi havde ønsket, men at det jo var den slags der kunne opstå, når der blev indført nye regler, hvilket han jo nødvendigvis måtte give mig ret i.

Samme leder var (efterfølgende) meget opmærksom på den tekniske afvikling i det hele taget, og på at teste mig, og gjorde mig på et tidspunkt opmærksom på, at vindmåleren på opløbssiden var placeret forkert. Hertil måtte jeg fortælle ham, at det var min beslutning, fordi den reelt skulle stå mellem de to ”fodbold-læskure”, som det åbenbart ikke var muligt at få flyttet, og her ville den komme til at stå i læ, hvilket jo ikke lige er sagen med en vindmåler. Derfor havde jeg valgt, at den skulle stå på den side af skurene, som var nærmest 100 m starten, så den uhindret kunne registrere evt. rygvind (men ikke modvind), hvilket jo er det væsentlige i denne sammenhæng.

Kort før deltagerne i 4x400m var ved at være i call-room, kom han med et forslag om, at de kun skulle holde bane gennem 1 sving (i stedet for som normalt 3 sving), hvilket er en mulighed, når der som her var tale om hhv. kun 3 og 4 hold. Jeg havde overvejet muligheden og luftet det for den norske leder, som ikke var stemt for det, så jeg afslog det, også ud fra den betragtning, at der ikke på et tidligere tidspunkt havde været fremsat ønske herom, og at det for mig at se var for sent at få orienteret de forskellige landes ledere og deltagere (som jo var indstillet på de traditionelle skifter i 4x400m) samt vores egne officials om det.

På førstedagen fremkom lederen af det svenske hold med et ønske om at få en deltager tilføjet i en af øvelserne. Dette måtte jeg med beklagelse afslå, eftersom vi havde gjort det helt klart, at der ikke ville blive accepteret tilføjelser efter at Teknisk Møde var færdigt. I øvrigt skal det nævnes, at samme holdleder efterfølgende gav udtryk for sin anerkendelse af, at vi gennemførte mesterskaberne strikt efter reglerne, og på en måde som svarede til andre internationale mesterskaber, således at det blev en god forberedelse for deltagerne frem mod andre internationale mesterskaber og stævner på højt internationalt niveau.

Det siger jo også sig selv, at lande som Sverige og Finland ikke bekoster at sende henholdsvis 93 og 80 deltagere til Århus for alene for fornøjelsens skyld, men møder op med en forventning om, og et rimeligt krav på, en absolut seriøs og kvalificeret afvikling af et sådant mesterskab.

Get-together-party lørdag aften blev da også det mest stilfærdige ungdomsarrange- ement, jeg har nogensinde har været med til. Holdene vendte næserne hjem til dynerne omkring kl. 22,00, og overlod VIP´er og officials til den lejede jukebox og Elvis. Utroligt positivt at opleve en sådan seriøsitet forud for andendagens konkurrencer.

 

ARRANGEMENTET I ØVRIGT

En rapport som denne må jo i sagens natur nødvendigvis fokusere på de mere problematiske ting, men der skal ikke herske tvivl om, at LOC gjorde et stort og godt stykke arbejde med forberedelserne. Det er også mit indtryk at alle logistiske opgaver blev løst til de deltagende holds tilfredshed, at information, call-room, redskabskontrol og sekretariatet fungerede glimrende, og ikke mindst at alle officials og hjælpere sled i det på stadion. Hvis min fornemmelse af at holdene generelt var godt tilfredse med arrangementet er korrekt, skyldes det denne kollektive indsats af alle hjulene i maskineriet, store som små, og det vil være forkert at fremhæve nogle frem for andre, men vi kan sammen glæde os over, at det gik godt på trods af de mange og store problemer.

 

ANBEFALING

Det skal være min anbefaling, at DAF og lokale arrangører, ved større arrangementer som dette, fremover indgår en kontrakt med relevante stadionanlæg, ikke kun for så vidt angår de økonomiske aftaler, men også omfattende i detaljer de aftaler der indgås om, hvem der er ansvarlig for, og rent faktisk skal sørge for de enkelte opgaver/effekter, samt hvornår det skal gøres.

 

 

Georg Facius

Teknisk Delegeret

August 2006